Sensationel ny teori ændrer historien om Stonehenge – hvis den altså holder vand

Det er i grunden ret imponerende.

Trods sine omtrent 5.000 år på bagen kan det berømte monument Stonehenge i England blive ved med at kaste nyheder af sig, når forskere år efter år kommer med nye teorier om den mystiske menneskeskabte stenstruktur.

Nu kan britiske og australske forskere så tilføje endnu en sensationel teori til den efterhånden lange liste:

Den seks tons tunge såkaldte altersten, der ligger i centrum af Stonehenge, blev transporteret intet mindre end 750 kilometer fra det nordlige Skotland for omtrent 4.600 år siden.

Og det er altså på trods af, at alle de andre enorme sten i monumentet ‘kun’ blev transporteret mellem 25 kilometer og 250 kilometer.

Det er forskerne nået frem til ved at analysere og sammenligne alterstenens alder med alderen på andre sten rundt omkring på de britiske øer.

»Med en ret høj grad af statistisk sikkerhed, faktisk over 95 procent, kan vi forbinde alterstenen med et meget specifikt område i det nordøstlige Skotland,« forklarer professor Chris Kirkland på et pressemøde over en videoforbindelse, mens hans tre medforfattere nikker anerkendende oppe i hjørnet af skærmen.

Hjemme i Danmark nikker forskere, Videnskab.dk har talt med, dog ikke med lige så stor anerkendelse.

»I mine ører lyder det for godt til at være sandt. De gør simpelthen ikke nok for at udelukke andre muligheder,« lyder det blandt andet fra seniorforsker ved Nationalmuseet Lasse Vilien Sørensen.

Det betyder dog ikke, at scenariet er helt utænkeligt, påpeger han.

En guldgrube af forskellige teorier

Stonehenge har optaget forskere – og dermed Videnskab.dk – i årevis, og der kommer med jævne mellemrum nye videnskabelige bud på, hvad den 5.000 år gamle gruppering af sten er blevet brugt til:

I 2013 skrev vi eksempelvis, at den måske var et jagtmonument, i 2017 måske en slags vidensdatabase for stenaldermennesker, og i 2022 var den måske en solkalender.

Også stenenes oprindelse kommer der jævnligt nye studier om.

I 2015 fortalte vi, at forskere er nået frem til, at den inderste af de to stencirkler stammer fra Wales – muligvis transporteret på slæder smurt med grisefedt, som vi skrev i 2019, eller trukket af køer, som vi skrev i 2018.

I 2020 kunne vi berette, at man nu havde sporet den ydre cirkel af kæmpesten til et andet område i Wilshire i det sydlige England blot 25 kilometer derfra.

Og i dag er turen så kommet til den seks tons tunge sten – den såkaldte 'Altar Stone' – der findes inde i midten af Stonehenge, og som længe har fascineret forskerne bag den nye teori, der beskrives i en artikel i det videnskabelige tidsskrift Nature.

Alderen afslører ophav

Det er især et nyt videnskabeligt bidrag fra forskere ved Curtin University i Perth, Australien, der har flyttet stenens oprindelse hele vejen til Skotland.

Universitetet, der ligger i Vestaustralien, hvor der foregår masser af minedrift og dertilhørende forskning, har nemlig noget særligt udstyr til geologiske analyser – blandt andet til at bestemme mineralers alder.

Derfor besluttede de rutinerede Stonehenge-forskere fra Aberystwyth University i Wales at sende prøver på en halv jordomrejse til Curtin University.

»Vores analyse fandt frem til, at specifikke mineralkorn i alterstenen er mellem 1.000 og 2.000 millioner år gamle, mens andre mineraler er omtrent 450 millioner år gamle,« siger ph.d.-studerende Anthony Clarke fra Curtin’s School of Earth and Planetary Sciences ifølge en pressemeddelelse fra universitetet.

Ved at gennemgå en database med lignende aldersbestemmelser af grupper af sten fra Storbritannien nåede forskerne frem til, at der kun var ét sted, hvor stenene havde den samme aldersprofil: Orcadian Basin i den nordøstlige del af Skotland.

Derfor må Stonehenges altersten altså også komme derfra, argumenterer forskerne. De udelukker samtidig, at stenen kan være flyttet naturligt under istiden, som mange andre store sten ellers er blevet det. Isen bevægede sig nemlig i den modsatte retning af den rejse, alterstenen har været på, skriver forskerne.

Med andre ord: Det må være mennesker, der for op imod 5.000 år siden besluttede sig for, at den skulle transporteres samtlige 750 kilometer til Stonehenge.

Lidt af et »long shot«

Der er dog videnskabelige huller i teorien, mener de danske forskere, som har gennemlæst studiet for Videnskab.dk.

Lasse Vilien Sørensen er seniorforsker hos Nationalmuseet, hvor han blandt andet forsker i stenalderen. Hans hovedanke mod studiets konklusion er, at der ifølge ham ikke er foretaget nok prøver af sten tættere på Stonehenge for at udelukke, at alterstenen stammer fra et af de områder.

»Jeg kan godt have lidt svært ved at se, hvorfor man skulle transportere en sten 750 kilometer, når der er sten magen til meget tættere på. Det menneskelige øje kan ikke se forskel på alterstenen og mange af de andre lignende sten,« siger han til Videnskab.dk.

»Forskerne gør i mine øjne ikke nok for at udelukke andre muligheder end den vilde teori om Skotland.«

Nogenlunde samme pointe kommer fra Tonny Bernt Thomsen, der er seniorforsker hos GEUS, hvor han laver lignende arbejde blandt andet i samarbejde med Lasse Vilien Sørensen og Nationalmuseet.

»Metodikken fejler ikke noget. Den er temmelig standard og ret smart gennemført. Men når det kommer til deres fortolkning af data, er jeg dog lidt mere bekymret for, at der er tale om et ‘long shot’. De lægger meget vægt på, at de har opdaget forbindelsen til Skotland, men skøjter for let hen over konteksten, og hvordan stenen kan være kommet til England,« pointerer han.

Anthony Clarke, der er en af forfatterne bag artiklen i Nature, er dog ikke enig i, at de ikke har gjort nok for at udelukke andre forklaringer.

»Vi har brugt data fra hundredvis af prøver og tusinder af sammenlignelige aldre. Det står klart, at sten i det sydlige Britannien er meget anderledes sammenlignet med dem fra det nordøstlige Skotland. Geologien i det sydlige Britannien er fundamentalt anderledes end i nord – flere prøver vil kun demonstrere dette yderligere,« skriver han som svar til Videnskab.dk.

Men også de britisk-australske forskeres argument om, at istiden ikke kan have haft en finger med i spillet, får en lunken modtagelse fra professor i glacial geomorfologi David Evans :

»Hvis en vandreblok (sten, der er blevet flyttet af isen under en istid, red.) har flyttet sig ud i Nordsøen under en tidlig istid, kan den blive forflyttet adskillige gange af forskellige isstrømme, og mange af dem er fundet i det sydøstlige England,« skriver professoren fra Durham University, England, til Videnskab.dk efter at have læst studiet.

Til den kritik svarer Anthony Clarke:

»Vi forstår det sådan, at der ikke er fundet skotske vandreblokke ved Stonehenge, og at alterstenen heller ikke viser tegn på at være blevet flyttet af is.«

Hvad nu hvis?

Lasse Vilien Sørensen fortæller dog, at det ikke er fuldstændig utænkeligt, at alterstenen faktisk blev transporteret hele vejen fra det nordlige Skotland til det sydlige England for mellem 3.000 og 5.000 år siden.

»Vi ved fra fund af keramik og domesticerede dyr, at der har været mennesker oppe i det nordlige Skotland i perioden, og at der har været kontakt mellem befolkningsgrupperne i de forskellige egne,« forklarer han.

 »Selvom det er lige tidligt nok (omkring år 2.500 f.v.t., red.), så ville det også kunne lade sig gøre logistisk at transportere stenen på den tid. Der fandtes skibe, der kunne rejse med ret meget gods.«

Selvom han er skeptisk over for at finde motivationen til at transportere en så stor sten 750 kilometer, når der fandtes sten magen til tættere på, vil han heller ikke udelukke, at det kan være en forklaring:

»Det kan jo være, at det var hele pointen, at alterstenen kom langvejs fra og derfor var ekstra mytisk, mystisk og eksotisk. Menneskets mindset er mærkeligt, og det får os nogle gange til at foretage utrolige handlinger. Sådan var det også i bondestenalderen.«